top of page

Unghundehold

Unghundehold - unghundehold med forståelse

Ungehundetræning i Nordjylland - Aalborg & Gistrup 

Hundetræning til unghunden som er mellem 5mdr. og 2,5år.

Jeres instruktør Louise Simonsen eksamineret dyreadfærdskonsulent (examined Animal Behavior Counselor (Exam ABC) (Bachelor og Science in Animal Behavior Therapy)

Hundeadfærdsinstruktør internationalt anerkendt og godkendt af PETbc (Pet Education Training and Behaviour Council)

Dyrelægeeksamineret fysiurgisk hundeterapeut internationalt godkendt af 
IICT & IEBWA.

Frygt ej! Din hund er ikke blevet "dum", den er bare blevet teenager! 

​

Det er ikke for sjov, at man siger at unghundens motto er: Livet skal leves og ikke soves væk! 

​

Træning af unghund kan være udfordrende. Et unghundehold hos IdeelHund kan give jer effektive træningsredskaber til træning af unghunden. 

​I den her periode bliver din hund kønsmoden, og der sker ændringer i hundens psykologiske modenhed. Det største kendetegn ved den unge hund er den opstået "døvhed". Alle med unghunde kender til at deres hund pludselig bare ikke hører efter, eller at deres unghund har selektiv hørelse.

 

Din unghund har måske også lært sig at hoppe op ad folk? Den gøer mere, både i hjemmet og udenfor hjemmet? For ikke at glemme hvor meget den unge hund kan trække i snoren, og ikke kommer på et indkald! 

​​

En unghund er aktiv og sprængt fyldt med energi, så det er ikke mærkeligt at den kan finde på et par narrestreger! 

Hvis man ønsker at komme denne energi til livs så er man nød til at imødekomme det behov som unghunden har. En fantastisk måde at gøre dette på er gennem holdtræning målrettet den unge hund med nøje udvalgte øvelser som imødekommer hvad unghunden faktisk er.​​ ​​​

​

Men når det er sagt; "Ingenting ændre sig, hvis ingenting ændre sig" 

​

Så hvis I ønsker at noget skal ændre sig, så lad os gøre noget aktivt sammen! 

​

​

Hvad træner vi på unghundehold?

  • Kontakt øvelser

  • Basale øvelser 

  • Selvkontrol / impulskontrol

  • Ro

  • Indkald

  • Gå pænt i snor

  • Håndtering af forstyrrelser​

  • Og utrolig mange gode, brugbare praktiske og nemme øvelser til hverdagen!

Små hold med ro og plads til individuel opmærksomhed

Et unghundehold hos IdeelHund afholdes med maksimalt 5 hunde på holdet, for at sikre et trygt læringsmiljø for både hund og ejer.
Hvor der er tid og plads til alle, samt eventuelle spørgsmål relateret til træningen af den unge hund.

 

Et unghundehold afholdes én gang om ugen, og strækker sig over 7 uger. På de her 7 uger trænes der systematisk på øvelser som er med til at forbedre samarbejdet, relationen og kommunikationen mellem hund og ejer, samt forståelsen for hvad en unghund egentlig er og hvad der kan forventes af denne livsperiode.

 

Alt dette kan give forudsætninger til at bidrage til en roligere hverdag både i og udenfor hjemmet.

book plads her!

Jeres instruktør 

I 2022 blev jeg uddannet Hundeadfærdsinstruktør hos Center For Dyreterapi. Den eneste uddannelse i Danmark som er internationalt godkendt og anerkendt uddannelse af det engelske PETbc, og jeres garanti for træning af høj kvalitet. 

​

I 2023 uddannede jeg med til dyrelægeeksamineret fysiurgisk hundeterapeut. En uddannelse fra Center For Dyreterapi. En uddannelse der er internationalt godkendt af IICT & IEBWA. Som fysiurgisk hundeterapeut tages der udgangspunkt i osteopatisk teknikker og filosofi. Der arbejdes med massage, kranio sakral terapi, ledmobilisering samt laserterapi. 

​

I 2026 blev jeg eksamineret dyreadfærdskonsulent (Bachelor of Sciences in Animal Behavior Therapy)

Mine hunde 

Jeg deler mit liv med tre meget forskellige hunde, som hver især har været med til at forme min faglighed og forståelse for hundeadfærd.
 

Nala er en Golden Retriever på 6 år. Hun er vores rolige “sofahund”, men har også sine udfordringer. Som 4-årig blev hun diagnosticeret med hoftedysplasi, spondylose og ekstra knogledannelse ved knæet. Derudover har hun, som mange andre hunde, allergi. Nala kan ses på billedet ovenover. 

Ecco er vores ældste hund på 7 år – en hvid schæfer blandet med husky. Han døjer med muskelømhed, men fremstår ellers flot på røntgen. Derudover har han allergi og tilbagevendende øreproblemer.

Balder, den yngste på 5 år, er en husky/malamute-blanding. Hvor han fysisk er stærk og sund, har han psykiske udfordringer. Han har tidligt i livet oplevet svigt og negative erfaringer med mennesker, hvilket gør, at fremmede kan udløse kraftige reaktioner – både ude og hjemme. Han reagerer også på andre hunde og har udfordringer med generaliseret angst motiveret aggression.
 

Mine tre hunde er vidt forskellige, men fælles for dem er, at de har givet mig uvurderlig erfaring. At leve med både fysiske og adfærdsmæssige udfordringer er krævende – men det har styrket min forståelse, min empati og min tilgang til hundetræning.
 

Men vi lever et dejligt familieliv sammen – min kæreste, min søn på snart 3 år og vores tre hunde – hvor der er plads til både udfordringer og udvikling, men behov bliver mødt og tilgodeset for både to og firebenede.

Hundetræner

Ofte stillede spørgsmål

IMG_3378.jpeg

Kontakt os

bottom of page