Lokation:
AniCura City Syd, Vandmanden 10D, 9200 Aalborg SV
Vi træner udendørs på græsarealer og med lukket indhegning til brug i træningen og til socialisering - husk tøj til det danske vejr til både hunde og mennesker!
Startdato for dette hold er d. 26.01.2027 ONLINE - OBS. i modtager fra morgenstunden en mail med link til online webinar. OBS. OBS. Denne mail lander ofte i SPAM / UØNSKET postkassen.
Fysiske mødegange: 02.02, 09.02, 16.2, 23.02, 02.03, 09.03, 16.03, 23.03 & d. 30.03
Sidste træning og slutdato d. 30.03.2027
Alle fysiske mødegange starter kl. 17 og slutter kl. 17.55 OBS vær opmærksom på, hvis i kommer tidligere at der kan være et igangværende hold, ligeledes kan der være et hold mere, som møder op efter jer.
Kommer man tidligere, kan man lufte sin hund væk fra træningspladsen. Så det igangværende hold ikke forstyrres.
Instruktør: Louise Simonsen
Eksamineret dyreadfærdskonsulent, hundeadfærdsinstruktør, Fysiurgisk Hundeterapeut
Inkluderet i hvalpeholdet er en alene hjemme guide. Denne får du tilsendt med det samme dit køb er gennemført sammen med dit velkomstbrev.
Derudover får i adgang til denne lukket facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/1453986246841371/ I denne gruppe ligger der videoguides til alle de øvelser, som vi kommer igennem under hvalpetræning. © 2026 IdeelHund – Louise Simonsen. Alle rettigheder forbeholdes. Materialet må ikke kopieres, deles, videredistribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftlig tilladelse.
1 teoretisk gennemgang (online), og 9 fysiske mødegange
Udstyr til træningen 🐾
Af hensyn til hundenes trivsel, sikkerhed og muligheder for at bevæge sig naturligt, skal alle hunde møde op til træning iført en velformet sele og en almindelig, fast line (ikke flexline).
En velsiddende sele fordeler belastningen over en større del af hundens krop og mindsker risikoen for uhensigtsmæssigt pres på halsens følsomme strukturer, særligt hvis hunden pludselig trækker eller springer frem.
Hvorfor ikke flexline?
Flexliner giver mindre forudsigelig kontrol over hundens afstand til omgivelserne, og den konstante spænding i linen kan gøre det vanskeligere at arbejde med en løs line og tydelig kommunikation. Derudover kan den tynde line og låsemekanismen udgøre en sikkerhedsrisiko for både hunde og mennesker.
Hvorfor foretrækkes sele frem for halsbånd?
Halsbånd kan ved træk og pludselige ryk medføre et koncentreret tryk på hundens hals. Ved at anvende en velsiddende sele ønsker jeg at mindske unødig fysisk belastning og skabe de bedst mulige forudsætninger for en tryg og behagelig træningsoplevelse.
Hos IdeelHund handler træning ikke kun om, hvad hunden lærer, men også om, hvordan den har det undervejs.
Hilsner mellem hunde og socialisering
Hos IdeelHund anbefaler jeg som udgangspunkt ikke, at hunde hilser på hinanden, når de er i snor. Jeg forventer derfor også, at alle respekterer, hvis en anden hundeejer ikke ønsker kontakt mellem hundene.
Når hunde mødes i snor, kan deres muligheder for at kommunikere naturligt, skabe afstand og trække sig fra situationen være begrænsede. Det kan skabe frustration, usikkerhed og et forhøjet stressniveau, som i nogle tilfælde kan bidrage til udviklingen af udadreagerende adfærd.
Det er langt vigtigere, at vores hunde lærer at være rolige og trygge i nærheden af andre hunde, end at de lærer, at alle hunde skal hilses på.
Men hvad med socialisering?
Socialisering handler ikke om, at hunden skal møde og hilse på så mange hunde, mennesker og andre stimuli som muligt.
Det handler om at give hunden gode, trygge og alderssvarende erfaringer med verden omkring sig, så den gradvist udvikler kompetencer til at navigere i forskellige situationer.
Kvalitet frem for kvantitet!
En hund kan sagtens få værdifulde sociale erfaringer ved blot at observere andre hunde på passende afstand, uden at der nødvendigvis skal være direkte kontakt.
Mit mål er ikke, at hundene skal kunne hilse på alle, men at de skal kunne færdes trygt blandt andre hunde - også uden at skulle interagere med dem.
At kunne passere en anden hund i ro er også en vigtig social kompetence!
Godbidder til træningen
Til træningen skal du medbringe MANGE godbidder og gerne nogle af VIRKELIG høj værdi!
Godbidder er et vigtigt redskab i den belønningsbaserede træning, hvor vi ønsker at motivere hunden, understøtte læring og forstærke den adfærd, vi gerne vil se mere af.
Når vi træner i omgivelser med andre hunde, mennesker, dufte og forskellige forstyrrelser, kan det være sværere for hunden at koncentrere sig. Derfor er det vigtigt, at vi har belønninger med, som hunden faktisk finder attraktive - også når omgivelserne er spændende.
Hvad er en godbid af høj værdi?
Det er individuelt fra hund til hund, men det kan eksempelvis være små stykker kogt kylling, ost, pølse eller andre særligt lækre godbidder.
Det er hunden, der afgør, hvad der har høj værdi - ikke os!
Medbring gerne flere forskellige slags, så vi kan variere belønningerne undervejs.
Hellere for mange godbidder end for få!
Hvalpens koncentrationsevne
En hvalp har endnu ikke den samme evne til at fastholde opmærksomheden og regulere sin adfærd som en voksen hund. Dens hjerne er under massiv udvikling, og evnen til at koncentrere sig, håndtere forstyrrelser og regulere impulser udvikles gradvist med alderen og gennem erfaring.
Derfor kan vi heller ikke forvente, at en hvalp kan koncentrere sig i længere tid ad gangen - særligt ikke i et træningsmiljø fyldt med spændende dufte, andre hunde, mennesker og nye indtryk.
Når hvalpen mister koncentrationen, er det ikke nødvendigvis et udtryk for manglende vilje til at samarbejde. Det kan ganske enkelt være et tegn på, at den har brug for en pause, eller at situationen er blevet for krævende.
Til træningen arbejder vi derfor med korte træningssekvenser, passende pauser og realistiske forventninger til den enkelte hvalp.
Husk, at pauser også er en vigtig del af træningen. Hvalpen skal have mulighed for at observere, bearbejde indtryk og finde ro undervejs.
Målet er ikke en hvalp, der kan koncentrere sig i en hel time, men en hvalp, der får gode erfaringer med at lære.
