Ressourceforsvar ved hunde
- IdeelHund

- for 6 dage siden
- 4 min læsning
Ressourceforsvar er når en hund forsøger at undgå at nogle (hund eller mennesker for eksempel) tager deres ressource.
Hundens ressource er ofte noget mad, legetøj, en person, en hvileplads etc.
Hvilke type adfærd kan være en indikator på ressourceforsvar?
At spise og sluge mad rigtig hurtigt
Holder hovedet over genstanden fx mad eller legetøj
Stivhed
“Whale eye” (viser det hvide i øjnene)
Knurren
Snerrende adfærd (knurrer og viser tænder)
Snappe
Bide
Nu kan det være du tænker “åh nej, min hund har udvist nogle eller flere af de beskrevende adfærd!”
Bare rolig!
Ressourceforsvar har fået et dårligt ry fordi det kan skade mennesker i nogle situationer, hvor hunden bider - det er bestemt heller ikke godt. Hverken for hunden eller for mennesket.
Men de fleste overstående adfærd kan altså være helt normale!
Tænk over det her:
Du har lige fået et dejligt varmt måltid serveret på en restaurant. Måske er det endda din livret. Tjeneren når lige et sætte tallerkenen ned, du griber din gaffel og så tager han maden væk fra dig igen med ordene:
“det er vores sidste portion, og den er desværre lovet væk til damen over ved det andet bord. Det var mig der lige lavede en fejl".
Du er heldigvis et menneske, og kan sige skidt pyt - bestiller noget andet mad, for du ved der er meget lækkert mad i restauranten, og du kan godt vente nogle dage til selv at tilberede din livret derhjemme.
I de baner kan vores hunde slet ikke tænke - som i slet ikke tænke.
Fra naturens side af, så er det den stærkeste der overlever - og uden mad og drikke dur helten ikke. Så den stærkeste fra naturens side af, har ofte været den hund som har kunne finde ud af at forsvare deres ressource. Der er derfor rigtig god grund til faktisk at forsvare sin ressource.
Noget helt andet er selvfølgelig, at vi ikke bør trigge vores hunde til at skulle forsvare sin ressource.
Så selvom noget af det adfærd som udvises under ressourceforsvar kan fremstå voldsomt, så er det altså helt normalt (at bide bør selvfølgelig IKKE finde sted, så er der potentielt noget helt andet galt!).
Men ikke desto mindre vil vi gerne proaktivt forbygge ressourceforsvar!
Så hvordan kan du på den bedste måde forebygge at din hund udvikler ressourceforsvar?
Hvordan kan vi bedst lære, vores hunde at de ikke behøves at forsvarer deres ressourcer overfor os?
Først og fremmest, lad være med at tage deres ressourcer!
Hunde lærer hurtigt. Så hvis de først lærer, at der er sandsynlighed for at vi vil tage deres ting. Så er der grobund for udvikling af ressourceforsvar.
Der findes et (virkeligt) dårligt råd derude:
“Væn din hund til at du tager ting fra den, så de ikke udvikler ressourcerforsvar”.
Et af de dårligste råd du kan finde, og det stik modsatte af sandheden.
Hvis vi hele tiden tager ressourcer fra vores hund, lære vi dem at vi ikke er til at stole på, og at når vi nærmer os så er der stor sandsynlighed for at de mister deres ressource.
Det her gælder når vi snakker deres foderskål, tyggeben, legetøj, forstyrre dem på deres hvilepladser etc.
Hvad hvis man er nød til at tage noget fra sin hund - af sikkerhedsmæssige hensyn?
Træn disse situationer på forhånd, uden at fremprovokere ressourceforsvar.
Nu skal jeg fortælle jer hvordan
Lær din hund at når den ligger med sin ressource, vil de bare få endnu flere lækre ting fra dig (oftest godbidder) - vi tilføjer og fjerner ikke!
Eksempler:
Din hund ligger med et tyggeben - gå hen i mod den, kast nogle godbidder & gå væk igen
Din hund spiser af sin modskål - gå hen i mod den, kast nogle godbidder eller mere mad ned i madskålen & gå igen
Leger hunden med et stykke legetøj - find et andet godt stykke legetøj, og se om din hund vil lege sammen med dig
Fælles for alle eksemplerne er at der ikke skal tages eller fjernes noget fra hunden! Heller ikke for at bytte, hvis du vil bytte hver gang kan der opstå konflikter og frustration.
Tilføj, tilføj, tilføj
Så lærer din hund, at hver gang du nærmer dig sker der gode ting!
Tilliden og trygheden bliver større, større og større - så stor at skulle din hund en dag få en snuspose i munden, så har du lidt i “tillidsrygsækken” til at tage fra, når du er nød til at handle ved at stikke hånden i din hunds mund. For her er du NØDT TIL at handle!
Sidst, men bestemt ikke mindst!
Nogle former for ressourceforsvar er en alvorlig adfærdsudfordring! Som kan være ekstrem, unormal og farlig!
Mange faktorer spiller ind, såsom:
Genetik
Smerte og sygdom
Tidligere erfaringer (har måske før fået taget mange ting fra sig)
Hårde træningsmetoder
Begrænset tilgængelighed / mangel på / underskud
Er du det mindste i tvivl, om din hund udviser ressourceforsvar, og hvad du skal gøre med det?
Søg professionel hjælp, det her kan være -eller blive farligt at stå med alene!
Er du ikke i tvivl om, at du ønsker hjælp, så kan du købe en adfærdskonsultation direkte herunder
Tak fordi du læste med,

Med venlig hilsen
Louise Simonsen
Hundeadfærdsinstruktør, Fysiurgisk hundeterapeut & under uddannelse som dyreadfærdskonsulent



Kommentarer