Sådan skaber du gode rammer for en god socialisering af din nye hvalp
- IdeelHund
- 24. jan.
- 5 min læsning
Hvad er socialisering egentlig? Er det, at hunden skal kunne med alt og alle? Er det, at hvalpen møder så mange hunde som overhovedet muligt på kortest tidsperiode?
Nej, det er det ikke.
Socialisering er mange aspekter. Det kan være mødet med andre hunde, mødet med nye mennesker, introducere hunden til nye situationer generelt, altsammen i et tempo, hvor hunden får en god oplevelse ud af det.
Socialisering er altså det gode møde mellem hunde (mennesker, andre miljøer m.m.) hvor hunden tilvænnes, at opleve mange forskellige scenarier, men uden at blive stresset eller presset.
Socialisering er IKKE at hunden eksponeres for situationer, oplevelser, andre hunde, mennesker m.m., hvor dens grænser bliver overskredet.
Det der sker ved god socialisering er, at hunden lærer, at det ikke er nødvendigt at sige fra på en uhensigtsmæssig måde. Ved god socialisering skåner man derfor også sin hund for store stresspåvirkninger i den pågældende situation og senere i livet.
Der er i dag, stadigvæk store misforståelser om, at socialisering handler om at hunden skal finde sig i alt hvad dens ejer udsætter den for, uden at tage hensyn til hundens behov og etikken i det.
Det har vist sig at være en meget uhensigtsmæssig & usund tilgang for rigtig mange hunde, og kan have store konsekvenser for hunden i dens senere liv.
God socialisering kan forebygge, at hunden senere i dens liv kommer med store udfald, viser aggressive eller ængstelig symptomer mod for eksempel andre hunde eller mennesker.
Socialisering kommer oftest i sammetråd som hvalpe. Socialisering er én af de mange ting, som en hvalp skal lære. Generelt når det kommer til hvalpe, skal man huske at investere i dem. Det er lettere at lære hvalpen gode vaner fra start, end at skulle aflære dårlige vaner eller lappe på dårlige oplevelser, når hvalpen bliver voksen.
Det betaler sig at ligge meget energi, tid og ressourcer i sin nye hvalp! Det er en investering i fremtiden, at bruge ekstra tid og opmærksomhed på socialisering i hvalpetiden.
Når den gode socialiseret hvalp bliver voksen, kan man "læne sig tilbage", nyde at ens hund er tryg og nem i omgangen med andre hunde, og i nye miljøer.
Skal hunde klare deres konflikter selv?
Hvis to hunde mødes - de kender måske hinanden, og har mødt hinanden tidligere. Eller har først lige mødt hinanden for første gang.
Når den ene hund siger fra, respekterer den anden hund det og "konflikten" stopper der. det betyder at det er foregået på en rigtig fin måde. Hundesproget har været forståetligt og respekteret mellem begge hunde.
Det er vigtigt at huske på, at hunde må gerne sige fra!
Møder vores hund derimod gentagende gange andre hunde, som den kommer i konflikt med, så er det vores opgave at hjælpe dem.
Det kan være to hunde som bor sammen, og som ofte er i konflikt omkring det gode sted i sofaen, det gode legetøj m.m., eller det kan være to fremmede hunde.
Hunde bør ikke løse det ved at komme op og slås. De får ikke noget godt ud af den type møder.
Den gode tilgang til Socialisering
Har du en hund, som er forsigtig og gerne vil se tingene lidt an? Så er det rigtig godt givet ud, at give hunden den tid, som den har brug for!
Lad være med at presse hunden til kontakt eller til at undersøge det som du ønsker den skal undersøge, hvis ikke hunden selv synes den har brug for at undersøge det. Lad det være ved det.
Det kan give bagslag, og ende med at give hvalpen en dårlig oplevelse, som resultat af at være blevet presset.
Generelt med adfærd, hvalpe eller voksne hunde; desto flere ting hunden føler, at den selv kan styre, desto mindre stress skaber man hos hunden, og desto flere gode oplevelser får hunden med i bagagen.
Hvordan kan vi for eksempel træne den gode og rolige socialisering?
En god mulighed for at træne sin hund til at blive socialiseret, og lære at være i ro samtidig, kan være, at sætte sig på en bænk i en park / havn / et anlæg m.m. hvor der kommer andre mennesker og andre hunde.
Hunden forbliver i sin snor, og øvelsen er at sidde stille og roligt, slappe af i mens mennesker og andre hunde går forbi.
Når hunden sidder stille og roligt, ligger sig eller står stille kan man forstærke hunden for dens gode og rolige adfærd. Hvis hunden er urolig, skal det ikke straffes. Forkuser i stedet på at være klar til at forstærke, når hunden er rolig. I takt med træning og tålmodighed vil hunden blive bedre og bedre til at slappe af.
Start i et forholdvis nemt og roligt miljø, når det går godt der, kan du rykkere videre til et lidt svære og forstyrrende miljø.
Hvis din hund er alle steder, ukontaktbar og helt oppe under skyerne, så er du med stor sandsynlighed i et for svært miljø, for hvad din hund kan håndtere. Søg derfor hen til et roligere miljø, for at se om det kan hjælpe din hund med at finde ro.
Ro er grundlaget for at få en hund, som kan koncentrere sig. Det kan, og skal selvfølgelig ikke stå alene. Hunden har brug for meget mere end bare at træne ro.
Hensigtsmæssig socialisering
Hunde er sociale væsner, det er korrekt.
Men er deres behov at være i en flok fyldt med andre hunde og nye hunde hele tiden?
Nej!
Vi kan desuden ikke regne med, at vores hund kan med alle - uanset hvor godt vi selv mener at have socialiseret den. Desuden kommer vi heller aldrig til at vide, hvordan den anden hund vi møder er socialiseret. Vi kan derfor aldrig være sikker på, at et møde mellem to hunde er positivt.
Det eneste vi kan styre, er hvordan vi socialiserer vores egen hund. Vi har altså med andre ord, alle sammen en vigtig brik i henhold til at socialisere vores hunde godt.
Men(!) det er ikke kun vores ansvar.
Den følsomme periode starter nemlig allerede ved opdrætteren til vores hvalpe.
Allerede fra at hvalpene begynder at bevæge sig rundt, er samtlige af deres sanser ved at være færdigudviklet. Hjernen suger til sig af indtryk!
Allerde fra hvalpen bliver født, har den det antal hjerneceller som den skal have. De forbindelserne mellem hjernecellerne skal dog udvikles. Det er disse forbindelser, som opdrætter og vi som nye hvalpeejere har ansvaret for, og indflydelse på. De er nemlig bestemte ud fra hvad vi udsætter vores hund for.
Disse forbindelser udvikler sig mest fra, at hvalpen begynder at bevæge sig rundt, til den er +/- 12-14 uger. I denne periode er frygt-perioden endnu ikke indtruffet, så vi har mulighed for at fylde hvalpen med en masse gode oplevelser.
Hensigtsmæssig socialisering tager altså hensyn til hundens begrænsninger og følelser, så eksponeringen for nye oplevelser og miljøer er positive. Dette er med til at styrke hunden, og dens tolerancetærskel.
Gennem hensigtsmæssig socialiserng får vi en hund, som kan finde sig til rette, være behagelig og afslappende i mange forskellige situationer, uden at være udnødvendigt stresset.
Har du netop fået en ny hvalp, og er du klar til at starte god socialisering?
Så tilmeld dig vores hvalpehold, eller book ene timer, så det kun er dig og din hvalp, som er i fokus!
Commenti